Hvad jeg tilbyder      -     “Mindfulness is a matter of being fully present in the moment” 

Det starter med dig ... og det handler om dig!

Der er ikke noget område af livet, der ikke kan forbedres gennem reflektiv og empatisk udforskning.

Livscoaching er en proces med selvopdagelse og udvikling, der hjælper dig med at producere positive resultater i lyset af den udfordring, du står overfor.

At være menneske er udfordrende og til tider hårdt - tristhed, savn, sorg og smerte finder uundgåeligt vej ind i vores liv.

Vi ved måske ikke altid, hvordan vi skal takle det eller håndterer det. Det kan svært at acceptere de vilkår vi nogle gange må leve med. 

Du kan komme til mig nøjagtigt, som du er: søgende, forvirret, ængstelig, ensom, trist, usikker, i sorg, klar til noget nyt, håbefuld ... uanset hvad du oplever, er det vigtigt for mig at skabe et sikkert og trygt rum uden dømmen.

Vores arbejde sammen vil være fuld af fokus, medfølelse, indlevelse og tillid.

Jeg stiller spørgsmål og holder nogle gange også plads til stilhed. Vi vil snakke, udforske, grine og måske græde sammen. Vi vil måske opleve, at samtalen er tung og føle os utilpas, så læner vi os ind i det og ikke væk fra det.

Gennem processen vil jeg møde dig nøjagtigt, hvor du er i livet - og støtte dig i at finde hen mod det du ønsker.

Jeg arbejder med;

-  klassiske coachingmodeller og principper kombineret med nytænkende teorier indenfor coaching 

-  CBT (kognitiv adfærdsterapi) 

-  ACT (acceptance commitment therapy)

-  sorg og kriseteoretiske modeller med udgangspunkt i din situation

-  mindfulness og self compassion (selv-medfølelse)

-  positiv psykologi

Livet i dag involverer mange personlige investeringer. Vi investerer i vores uddannelse og job for at få et godt og trygt liv.

Vi investerer i vores familie og venner for at få kærlighed og nærhed. Og vi investere i vores kroppe og udseende for at forblive sunde og have det godt med os selv.

Imidlertid er der områder, som vi glemmer at investere i: Os selv og vores selvudvikling.

Selvindsigt, bevidsthed og udvikling er nøglen, ikke kun til at forstå os selv bedre, men også til at forstå vores relationer til andre og den verden vi lever i. 

Mine fokusområder er;

Livscoaching, et målrettet personligt forløb med udgangspunkt i dig, dit liv og de livsvilkår du har - som du måske ikke selv har valgt.

 

Eksistensielle livskriser.

Oplever du indre uro, tankemylder, tristhed, isolation, udbrændthed, lavt selvværd, følelsen af at være fastlåst kan vi arbejde med hvad, der ligger til grund for det.

Som sygeplejerske kender og forstår jeg den verden og det virke sygeplejersker og andre ansatte i omsorgsfagene er en del af.

De tanker og følelser man oplever og føler sig alene med.

Tab - gennem livet mister vi og vores menneskelige, materielle, sociale og personlige tab præger os og vores videre liv.

Sorg - er svær at tale om og leve med. Den kan være svær at sætte ord på. Vi ønsker måske ikke

at 'belemre' andre med den og går derfor alene med den. Sorg kan holde os tilbage i livet og i kærligheden.

Teenagepiger - jeg er selv mor til 3 store døtre og ved, at de kan være meget påvirket af deres omgivelser og oplevelser af den verden de lever i. De kan være overvældet af forventninger, hvilket bidrager til forvirring og spørgsmål.

 

Jeg har af flere omgange boet i udlandet og har stor erfaring med udstationering og hjemstationering, store flytninger og alt hvad det indebærer - se mere under min engelske side.

Uhensigtsmæssig adfærd, trang eller behov - det kan være et 'gråzone'-forbrug

(overforbrug) af alkohol, rusmidler, nikotin, træning,

spisning på følelser, shopping, spil, sociale medier, sex/følelser mm.

Det kræver stort mod at bede om hjælp.

Ved behov for hjælp, støtte og/eller yderligere behandling kan jeg hjælpe med kontakt

til relevant hjælp og behandlere.

Vigtigst er, at du får den hjælp og støtte, du har brug for.

IMG_4959 (1).jpg